April, Mai

 

På denne allerhelligste påskedag ringer min søde datter tidligt om morgenen og spørger til, om jeg er klar over, at der er en bannerreklame for min blog på Facebook, og om det er noget, jeg har betalt for, og om jeg over hovedet er klar over, at jeg muligvis er kommet til at klikke på noget, så jeg kommer til at betale for denne reklame?

Og hun ved jo godt, den unge dame, at jeg lider af paranoia, og at jeg netop har forsøgt mig med at finde ud af noget med Instagram, og at jeg meget vel, meget sandsynligt, meget uforvarende, meget forstyrret og forvirret, meget sagtens kan være kommet til at klikke på noget, jeg ikke skulle have klikket på….!

Og hun ved jo også godt, at når jeg får et paranoia-anfald, går der ikke nødvendigvis mere end 10 sekunder, før jeg har lukket hele molevitten ned og meldt mig ud af al computervirksomhed, og aldrig mere vil røre en computer, så…..

Jeg fik straks koldsved og nervøse trækninger, flakkende blik, kaffen i den gale hals, ufiks hjerterytme, åndenød…

Men…

Hun vidste jo ikke, min søde datter, at min redningsmand var lige ved siden af og kunne høre hendes ophidsede og bekymrede stemme i telefonen, selvom der ikke var skyggen af medhør slået til (ja, faktisk var det ham, der “hørte” telefonen ringe ude i køkkenet, hvor den ellers lå og var temmeligt lydløs – jeg anede ikke det mindste uråd), og han var ikke sen til at forklare os og berolige os med, at der ikke var nogen som helst grund til bekymring. Jeg havde over hovedet ikke tilmeldt mig endsige betalt for nogen form for reklame eller andet, der bare kunne minde om sligt… så hvordan det lige kunne være med den der bannerreklame, ja, det var da noget af en gåde.

Pause 1 sekund.

Indtil miij søje piij med siij søje musestemme sagde, at det var den 1. april.

Pause 1 sekund.

Jeg kunne næsten høre hendes smil.

Kom, Mai, du søde milde.

Dagens foto har intet med historien at gøre, men naboens 2 søde små børn, Felix og Sofie, har bagt et lille påskelam til os i dagens anledning. Er dét mon ikke hyggeligt?

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til April, Mai

  1. Jo smadder hyggeligt – næsten for sød til at spise. Det var en god Aprilsnar! Fra Mai. Tilbage i Middelfart fra et par dage i Hvidovre – Rigtig god Påske!!!

  2. kirstenbje siger:

    Godt gået. Stakkels dig. Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s