Forårsfiber

 

Se, nu ville jeg lige give et indblik i og et medhør på et forår…

Og jeg optog en lille film ud over den ganske bare mark, hvor lærkerne trillede, så det var en udsøgt fornøjelse. Men desværre kunne jeg ikke få lov til at indsætte film- og lydstumpen på dette sted, så I må nøjes med min forsikring om, at det er ganske vist…

Og så drog jeg til vandet med mit kamera og skuede ud over det blå, og det var jo tillokkende,

men så varmt var vandet dog heller ikke, at jeg vovede mere end blot at stikke fingerspidserne i det.

Nordlys.

Østkystrevle.

Selv skallemandens slunkne skur strålede på denne forårsdag.

Der var musvåger, viber og lærker over mark, hav og skov. Det er stadig ganske vist.

Men det var jo ikke bar pjat, det hele. Der skulle jo også laves noget. Så mens jeg ventede på fibermand og skorstensfejer, kastede jeg mig over brombærkrattet. Her er den første trillebørfuld genstridige brombærgrene på vej over i komposten. Og vi lader lige billedet og børen stå, mens vi nyder udsigten.

I græsplænen er hist og her dukket vækster op.

Nogle mere udsprungne end andre. Men de er der.

Og så kom først skorstensfejeren og tjekkede, at alt er, som det skal være.
Og siden kom fibermanden og lavede kasser. Udenfor.

Og indenfor.

Og alt er nu, som det skal være. En ny epoke er oprunden. Fiber 10/10. Ind og ud. Og skidtet virker! På denne forårsdag i himmelen.

Men da jeg sådan skulle rundt om huset for at vise fibermanden, hvor kassen skulle sidde, opdagede jeg denne megastore bunke visne blade, der havde lagt sig foran den nyindsatte dør, siden vi var der sidste gang. Det ser måske ikke ud af meget, men der var faktisk 3 trillebørtopfulde blade, og da de først var fjernet, fik jeg øje på fliserne. Eller rettere: på de fliser, jeg lagde for en del år siden, og som et eller andet sted stadig måtte være der. Før grå og ru, nu mørkegrønne, bløde og behårede.

Og faktisk var det også, som om græs/mosplænen var blevet større og havde sneget sig om langs gavlen… Ja, hvor den sidste flise i rækken egentlig blevet af?

Det kan vi jo ikke ha’!

Jeg mener: man kan jo ikke ha’ en kombineret pigstens- og flisebelægning, som man selv har lagt, og som man ikke kan se.

Og vejret var jo dejligt…

Det er nok 3 år, siden jeg gjorde det sidst. Lå på alle 4 i nok 3 dage og møjsommeligt rensede arealet for mos og padderokker. Nu gør jeg det så igen. Mine våben er enkle: en knæpude, en spartel og en trillebør. Man skal ikke lade mig være alene i Udbyhøj alt for længe, så laver jeg ulykker. Men altså, prøv lige at se bare de indledende manøvrer; der er da tydelig, synlig og lækker forskel, ikke?

Det minder lidt om arkæologi, og så ved jeg også, hvad jeg skal lave de næste par gange, vi er i Udbyhøj i godt vejr. Nu hvor stuen er færdig og etableret med nye sofaer og fiber – og maleriet skal lidt på pause.

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Forårsfiber

  1. kirstenbje siger:

    Sikken en dejlig morgen og dag. Godt gået.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s