Med Lyridernes hast

 

Hvis du nu kaster et blik på fotoet ovenover, får du et indtryk af en nydelig brolægning. Den brolægning, jeg startede på at oprense for et par uger siden…

Igår rensede jeg den færdig. Helt færdig. Både jeg og den. Lagde hårdt ud lørdag – så hårdt, at jeg ikke kunne falde i søvn for brændende og værkende fingre og hænder før kl. 03, og  først efter at have indtaget diverse dæmpende midler. Piller, du.

Da jeg gennemførte et tilsvarende marathon for vel ca. 3 år siden, gjorde jeg det over 3 dage, så 3 dage var naturligvis også rammen for dette års udgave. Det holdt hårdt, for typen af mos havde ændret sig fra noget, jeg dengang klassificerede som levermos, hvis rodpuder var rimeligt lette at få op i store svampede klumper.

Men i år…. hist og pist lidt levermossepuder, men ellers 99% “almindeligt” mos, der desværre bare i den grad var infiltreret af metertykke græsrodsflet, og som i den grad sad genstridigt fast over, under og imellem fliser og sten. Det er let nok at fjerne mos fra en græsplæne; underligt nok grænsede dette mos-græsrodssammenfilter til det nærmest umulige at flå op.

Op kom det!

Og brolægningen står så flot som aldrig før – eller ganske som da den var nylagt – jeg havde så bare glemt at medbringe kameraet, så resultatet kunne foreviges. Man må derfor nøjes med fotoet øverst på siden og tænke sig til, at også den latterlige lille smule ukrudt, som er synligt dér, også er totalt væk. Det er bestemt et syn for guder. Og det tog kun de 3 dage.

Men så lå jeg jo dér til kl. 3 om natten og våndede mig og kiggede af og til ud ad vinduet. Og dér så jeg mellem kl. 01.01 og 01.10 på den stjerneklare himmel det, som jeg tror, var mindst 3 Lyrider.

Jeg havde lige hørt fænomenet omtalt i Nyhederne på TV, og så var de der (læs evt. om dem her: https://videnskab.dk/naturvidenskab/lyriderne-er-over-os-mulighed-for-at-se-stjerneskud-der-ligner-nytaarsraketter).

Det er i hvert fald mit bedste bud på de tre meget lysende punkter på den sorte himmel, der bevægede sig med større hastighed end de satellitter, man ellers af og til kan spotte (jeg havde jo bl.a. vinduets sprosser at holde bevægelsen oppe imod, og jeg lå meget stille). Så intet er så skidt, at det ikke kan være godt for noget. Det er jo ikke hver nat, der kommer en Lyride forbi. Og det siger alt sammen selvfølgelig også noget om hastighed.

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Med Lyridernes hast

  1. kirstenbje siger:

    Godt gået. “Stjerneskud” er smukt. Fik du lidt søvn?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s