Glædelig Gudhjemtid

 

Jeg har taget for mange fotos.

Eller rettere: de fotos, jeg har lagt op på denne blog, har været for tunge, og det kan der ikke laves om på. Pladsen er begrænset, så der er ikke andet for end at bedrive en ny blog, hvis jeg over hovedet skal gøre mig forventninger eller bare forhåbninger om at skrive mere (om) løst eller fast.

Men i nat skiftede vi som bekendt fra sommertid til vintertid – eller som det mere korrekt benævnes: normaltid. Eller som det – måske mindre bekendt og mere poetisk – også hedder:

Gudhjemtid.

Jeg fejrede den sidste sommertidsdag med 10.000 skridt gennem skoven og langs med vandet.

Jeg fejrede denne første vintertidsdag med 10.000 skridt gennem skoven og langs med vandet.

De første 10.000 skridt inden solnedgang.

De sidste 10.000 skridt sammen med solopgang.

Eller omvendt. Det er, som man tager det.

Der kommer jo let virkelig rod i systemet, når tiderne sådan skifter. Hvornår må man egentlig sove? Og hvor længe?

Nuvel, nu har sommerens dvale stået på længe nok, denne min fysiske og mentale (s)tilstand varet længe nok. Det var en rigtig god sommer, ingen tvivl i mit sind, og den var såmænd ganske produktiv på andre fronter end just de skrivende, men nu vil jeg gå i træning, så her følger det daglige træningsprogram – ja, man kunne nærmest kalde det for mit

Gudhjemtids-manifest

  • 20 K på cykel eller 1 times rask trav (10.000 skridt)
  • 1 times læsning
  • 1 times skrivning
  • 1 times musik

+ det løse; altså det, der kommer til, og da ikke mindst det, der kommer let.

Og let skal det være. Hvem gider være tung?

Nogle går i skarp træning, når bikini- og sommertiden nærmer sig, men ikke mig.
Nogle spiser mindre, når det er sommertid, men ikke mig.
(Jeg konsumerer stort set lige store mængder, hvadenten det er sommer- eller vintertid. Kaffe og kage. Frem og tilbage).

Så jeg har fotograferet sæsonens sole med kig til vores nye altan (det foto så du længere oppe i teksten). Jeg har fotograferet sæsonens sidste grønne og bærfrugtbærende planter hjemtaget fra kolonien og plantet i entreen.

De mindste kviste afklippet og stoppet ned i en lille kande, sat på det mindste spisebord i køkkenet, hvor Irene’s gamle blå køkkenbænk er kommet til ære og værdighed – og såmænd også hjemtaget fra kolonien, hvor dens hjørnemakker endnu henstår.

Og jeg har fotograferet altanens indtagne planter, der ikke tåler den mindste frost eller kulde, og som indtil videre også frister tilværelsen i entreen.

Og så har jeg da endelig også opdateret og afsluttet siden Thyra’s lille sorte med optryk af de resterende sider fra 24 til 72 med lækre opskrifter. Der er alt, hvad hjertet begærer, lige fra chocolade=bradekage til vanilie kranse, Mary’s boller, gåsesteg og hindbærsaft + alt det andet gode, der ligger ind imellem.

Så alt i alt har jeg næsten opfyldt dagens program, for jeg har skrevet på dette i mere end en time, og jeg har gennemlæst på dette i mere end en time. De 10.000 dogmatiske skridt er forgangne allerede tidligt i morges.

Og i dette øjeblik sætter min søde mand dette for næsen af mig og går i køkkenet for at kokkerere = sød musik i mine ører og øjne, mund og hals.

 

Mission completed!

Derfor: hvis du vil læse mere, har jeg gemt en ganske lille smule plads på denne blog, lige nok til et meget kort indlæg, tror jeg, så jeg lige netop kan opdatere med et link til næste skud på stammen, så snart det foreligger. Lur mig, om ikke jeg kunne være så original, at titlen kunne være noget i retning af nærværende måske med tilføjelsen .2, eller noget, der ligner…

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s